| Tilbage |
Vi var som sædvanlig i god tid i lufthavnen i Billund. Det er altid rart, at have godt med tid forud for en rejse, og der skulle jo gerne være plads til en punktering på vej til lufthavnen. Alt forløber planmæssigt og vi stiger om bord på Sterling flyet, der skal bringe os mod Tenerife. Allerede inden da har vi fået beskeden, at vi på grund af stærk modvind, er nødt til at mellemlande i Portugal, for at få mere brændstof på. Denne skæbne deler vi med alle de øvrige fly, der skal til de Kanariske Øer denne morgen (alene til Tenerife, er der 4 fly). Turen nedad går helt, som det plejer. God mad og drikke på flyveren og inden vi får set os om, er vi landet i lufthavnen i Faro, der ligger i det sydøstligste Portugal. Det tager godt en ½ time, at få tanket op og snart er vi atter på vej mod Tenerife. Vores rejse forlænges totalt set med 2 timer på grund af modvinden og mellemlandingen. Sterling kompencerede forsinkelsen med en drink til alle, og så var de sidste sure miner væk...
Urene skal sættes en time tilbage i forhold til dansk tid. Vi ankom hen på eftermiddagen til ca. 25 graders varme, så vi svedte godt inden vi nåede frem til hotellet, hvor vi kunne skifte tøj til noget mere passende. Hotellet ligger i udkanten af Los Christianos, ca. 20 min. fra stranden. Placeringsmæssigt og størrelsesmæssigt minder hotellet meget om vores sidste hotel i Tyrkiet (sommeren 1997). Vi havde i forvejen sendt en fax til hotellet, idet vi oprindeligt havde bestilt en 1-værelses lejlighed. Vi var imidlertid indstillet på at betale ekstra, hvis vi til gengæld kunne få mere plads og måske et ekstra rum. Jeg havde nær sagt: selvfølgelig havde hotellet ikke modtaget vores fax. Det er lidt irriterende, at man sender sådan en fax afsted, og så sker der bare ikke mere, men det passer meget godt til mine forventninger til de kære spaniolere. Faktisk forsøgte receptionisten - en sur gammel kone - at bilde mig ind, at hotellet overhovedet ingen fax havde (det skulle senere vise sig, at hun ikke talte sandt) Nå, pyt, vi klarede os med den lejlighed, som vi havde fået.
Vi pakkede vores ting ud og spiste sen frokost. Kl. 17 var vi indbudt til informationsmøde. Det skal man ikke gå glip af, for der er altid gode råd og tips at hente. Om ikke andet, så kan man høre om de ture, som rejseselskabet arrangerer og derudfra planlægge sin ferie. Herning Rejsers informationsmøde blev holdt på restaurant Buffalo ved havnen i Los Christianos. På denne restaurant havde mine forældre tidligere spist, så da guiderne præsenterede en aften på denne restaurant, aftalte vi, at dén tur ville vi med. De 2 guider var meget friske til at præsentere turene og give råd og vejledning om opholdet på Tenerife. Vi fik et klart billede af, hvilke ture, som vi godt ville med på og der tegnede sig hurtigt et skema over, hvordan ugen skulle planlægges. Vi er vant til, at rejseselskabet tilbyder en velkomstmiddag i forbindelse med informationsmødet, men det var ikke tilfældet hér, så vi måtte selv ud og finde vores aftensmad. På internettet havde vi inden ferien læst om gode madsteder i og omkring Los Chrisianos, og vi valgte at kaste os over en Thai restaurant, som guiderne kunne bekræfte var god. Vi havde ikke nogen akkurat adresse, men på trods deraf, lykkedes det os nemt at finde frem til restauranten. Vi gik ad strandpromenaden fra restaurant Buffalo og drejede ind i byen efter et stykke tid. Jeg holder meget af asiatisk mad men er nok blevet en smule træt af kinesiske restauranter. Jeg finder deres mad lidt kønsløst og hvis du bestiller en 7-retters menu, så er det lige før, at de enkelte retter smager ens. Det skulle det Thailandske køkken ikke så gerne - ihvertfald er der mere krydderier i maden.
Restauranten hed ikke det, som vi havde læst på internettet, men placeringen passede perfekt og da Los Christianos ikke er oversvømmet med Thai restauranter, så er jeg overbevist om, at vi havde fundet den rigtige. Jeg fik ikke fat i navnet, men det var noget med Bangkok. Maden levede helt op til mine forventninger og også mine forældre var begejstrede. Forretten bestod af en fiskesuppe med forskellige slags fsk. Det smagte lækkert og far mente, at det var den bedste suppe, han nogensinde havde fået - og det siger ikke så lidt! Til hovedret bestilte vi 3 forskellige retter, som vi så kunne smage af. Det blev til en omgang dybstegte kæmperejer (og de var store), fiskeret med forskellige slags fisk og en omgang oksekød med rød og grøn peber. De 2 sidstnævnte retter var ligesom suppen pænt krydret uden dog at være uspiselige for os. Jeg er ved at planlægge en tur til Thailand senere på året og madmæssigt venter jeg mig meget!
Godt mætte (på en dejlig måde) forlod vi restauranten, selv om det var lidt svært. Der sad nemlig 2 meget lækre "sild" overfor vores bord, så far var ved at få hold i nakken. Efter en god gåtur, hvor vi egentlig var klar til at tage hjem, faldt vi over et sted, som guiderne havde nævnt. Det er en bar meget tæt på restaurant Banana Garden. Her optræder 3 piger med playback musik. Stilen er a la Spice Girls, men musikken er meget varieret og de kan bare synge! Vi vandt en flaske champagne, men da de var udgået for champagne, fik vi en tilgodeseddel og måtte vende tilbage senere på ferien. Aftenen sluttede med en taxa hjem. Vi lukkede hotellets bar kl. 23 og fik en godnatdrink på vores altan, inden vi ved midnatstid kravlede til køjs - godt trætte.
| Tilbage |